Mindful motion med yoga

29 juli 2018 Astrid Pedersen
Mindful motion med yoga

Mange mennesker træner sport, motion og styrketræning til daglig – men ikke alle har sjælen med i deres træning. Træning er for mange en sur pligt, som skal vedligeholdes, for at kroppen kan holde sig i form. Desværre glemmer mange mennesker at få det mentale og det kropslige til at hænge sammen – og hvis man blot bokser formålsløst på en sandsæk, eller hiver i en romaskine uden at have bevidstheden med, bliver træningen hurtigt kedelig, og man får ikke det optimale ud af den.

Samtidig kan man faktisk risikere, ved de mange, monotone bevægelser, at lave skader på sig selv – enten ved slid på muskler, led og ligamenter på grund af uhensigtsmæssig brug af kroppen, eller som i form af akut opståede skader, fordi man presser sig selv for hårdt i jagten på den perfekte fysik. Og så er der rigtig mange, som ikke får strakt muskler, led og bindevæv ordentligt ud efter træning, hvilket kan forårsage skævhed i kroppen og skader på led.

Yoga – for øget kropsbevidsthed og minimering af stress

Der er tilmed mange, som dyrker motion for at dæmpe deres stress symptomer. I en travl hverdag med et meget stort forventningspres udvikler temmelig mange mennesker stress, som kan udvikle sig i livsfarlig retning. Og desværre er motion ikke altid nøglen til udryddelse af stress, men kan tvært imod forværre tilstanden, især hvis man dyrker high impact sport eller motion. Hvis du er i farezonen for at udvikle stress, eller bare ønsker at dyrke motion på en mere mindful måde, kan du med fordel prøve yoga.

Yoga er en på én gang intens og skånsom motionsform – intens, fordi du lærer at trække vejret helt ned i maven, og derfor kan mærke øvelserne dybere inde i dig selv, end du er vant til. Og skånsom, fordi der er så højt et fokus på at udføre øvelserne korrekt og med en høj grad af kropsbevidsthed.

Læs mere om yoga på joga.dk

Flere Nyheder